Ved præsentationen af billeder, musik og tekster i dette system har vi søgt at give alle relevante informationer, således at kilderne til de anvendte billeder direkte fremgår af de enkelte billedtekster mm., og således at de præcise kildeangivelser for anvendt tekst og musik ligeledes findes direkte i forbindelse med de konkrete anvendelser i systemet (ofte med reference til den samlede litteraturliste).
Der er i systemet benyttet en del klassiske billeder (jævnfør litteraturlistens titler af Bruton, Dante, Lippincott, Piltz). En væsentlig del af billederne stammer fra samlingerne på Steno Museet og Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet. I øvrigt stammer mange af figurerne i systemet fra bogen "Tidens gang i tidens løb", Steno Museets Venner 1999 (3. udgave). Billedmaterialet genbruges på CD-rommen efter aftale med Steno Museets Venner.
Hvor copyright-havere har kunnet lokaliseres er tilladelse til brug af materialet indhentet. Det gælder bl.a. billeder, som er stillet til rådighed af Det Kongelige Bibliotek, Storm P. museet, Royal Observatory i Greenwich og Københavns Universitets arkiv over danske kalkmalerier.
Der er i systemet benyttet korte citater dels fra skrevne værker og dels fra kommercielle videoer og fra TV-udsendelser. I alle tilfælde fremgår kilderne af de konkrete brugssammenhænge (herunder billedteksterne). Bibelteksterne gengives med tilladelse fra forlaget Scandinavia i oversættelsen i "Bibelen på hverdagsdansk".
Mange af illustrationerne i systemet er optaget eller fremstillet specielt til denne produktion. I den forbindelse er der givet tilladelse til optagelser i Roskilde Domkirke, Lunds Domkirke, Rosenborg Slot samt i Einar Jónsson-museet i Reykjavik.
Når ikke andet er nævnt i billedteksterne, vil der være tale om billeder, som er optaget specielt til denne produktion, eller om materiale, som har en sådan udbredelse f.eks. på internettet, at det ikke har været skønnet realistisk at finde frem til kilderne i egentlig forstand.
