I sin komedie Skyerne lader Aristofanes korføreren sige følgende:

Lige som vi sku' til at lette for at skynde os herned, traf vi Månen, og fra hende bringer vi en varm besked: 'Hils Athen & forbundsfæller!'- det var hendes første ord - 'men fortæl dem, jeg er fornærmet, det er en sølle tak for sidst, jeg får for min hjælp til alle - det er kontant hjælp, ikke snak: mindst en drakme sparer jeg dem for pr. måned i lysudgift, alle der skal ud om natten, hører jeg jo råbe disse ord: 'Slave, køb nu ingen fakler, Månen lyser jo så kønt '. Jeg ku' nævne andre gaver'- sa' hun - 'men alligevel kludrer de med almanakken, kirkeåret er gået i fisk, og konstant må jeg ta' mod trusler fra de andre guder her, når de snydes for et gilde og må pænt gå hjem igen uden festen, der var ventet efter Himlens almanak. Og når dagen stod på ofring, holder Athen forhør og dom; men når guder sørger, over Mennon eller Sarpedon eller andre unge døde, og har faste, fester de: offersmovs med vin og latter. - Men i år fik vi vor hævn: da Hyperbolos sku' føre festprotokollen, blæste vi embedskransen af hans hoved! Så ka'han vel lære det: det er Månen, der skal styre livskalenderen på jord.' (Skyerne, side 103-104)

Der var ofte rod i Athens kalender - ikke mindst, når der blev indsat skuddage. Derved kom måneden ud af trit med Månen. Citatet tyder på debat og uenighed i Athen om, hvordan den optimale kalender for byen skulle indrettes. Skulle det være en solkalender eller en måne-kalender? Afsnittet tyder på, at man i Athen, da Skyerne blev opført første gang (dvs. 423 f. Kr.), var i færd med at udskifte en månekalender med en solkalender.


Antik tidsregning (oversigt)

Tid i antik litteratur (oversigt)