Flere steder i Nord-Europa findes der stenkredse, som i hvert fald
med hensyn til deres designidé kan sammenlignes med
Stonehenge. Kredsene har tilsyneladende været i brug gennem
flere århundreder, og de er sikkert blevet ændret
(forbedret) flere gange. De bedst bevarede danske kredse findes i
Tingskoven i Hanherred, Søhøje og Andebjerg. Begge er
nøje opmålt, og det er klart, at monumenterne i hvert
fald markerer vigtige retninger til solopgangen på forskellige
tider af året (jævndøgn, midsommer,
midvinter).
På figuren ses en grundplan af Andebjerg kredsen. Her er det
specielt interessant, at kredsen med markørsten er opdelt i 13
dele. En mulig tolkning kunne ifølge S.A. Saugmann være,
at de 13 sten har været brugt til en 'evighedskalender': Hver
dag har man lagt en af 7 sten mellem to markørsten. På
den måde kunne man nå kredsen rundt på et kvartal.
Når man efter 364 dage (52 gange 7 dage) nåede tilbage
til udgangspunktet i kredsen, f.eks. svarende til
jævndøgn (markørsten J), kunne man så
observere, om der var brug for 1 eller 2 skuddage. Hvis Saugmanns
tolkning er korrekt, forudsætter denne konstruktion en
7-dagesrytme, hvilket ville være en interessant parallel til
den jødisk/kristne uge.
Mere om stenkredsene i Hanherred:
P. Darnell: 'To jyske stenringe med formodede astronomiske
sigtelinjer', Astronomisk Tidsskrift,
årg. 19 Nr. 4 (1986), p. 145-50
Antik tidsregning (oversigt)