Natten var i antikken først opdelt i nattevagter, 3 i det gamle Israel og 4 hos romerne. Senere indførte romerne også 'nattetimer'. På Jesu tid regnede man i Israel dagens timer fra solopgang til solnedgang. Den 3. time svarer således til omtrent kl. 9 om formiddagen. Imidlertid havde man også en anden måde at regne tiden på i Romerriget. De fleste specialister er enige om, at romernes såkaldte 'civile' dag blev regnet fra midnat (eller middag), således som vi jo også i dag tæller timer (og angiver klokkeslættet). Der er flere kilder, som støtter dette.

Meget tyder på, at Johannes i sit evangelium i Det nye Testamente også har brugt denne romerske regnemåde, mens timerne i de tre første evangelier blev regnet på den traditionelle jødiske facon. Ifølge de tre første evangelier finder Jesu korsfæstelse sted om formiddagen (Langfredag), men ifølge Johannes-evangeliets kapitel 19 vers 14 er Jesus til forhør hos Pilatus 'ved den sjette time'. Efter den traditionelt jødiske timeberegning ville det være ved middagstid, hvilket ville betyde, at korsfæstelsen først kunne finde sted om eftermiddagen. Det er meget usandsynligt, at der skulle være fejl i teksten for de centrale begivenheder Langfredag. Det er langt mere sandsynligt, at Johannes har brugt den 'romerske' måde at tælle timer. Det passer også med den normale romerske praksis om at gennemføre korsfæstelser om formiddagen. Ligeledes stemmer antagelsen om 'romersk' tidsregning i Johannes-evangeliet med, at dette evangelium sandsynligvis er skrevet sidst og ret sent i det første århundrede, og at det efter traditionen er nedskrevet i et område, som var stærkt præget af romerne (Efesus). Teorien støttes yderligere af det faktum, at de øvrige timeangivelser i Johannes-evangeliet (kap. 1 vers 39, kap. 4 vers 6 og kap. 4 vers 52) alle giver bedst mening, hvis de forstås 'romersk'.

Mere om:

Dagens inddeling

Variable timer

Antik tidsregning (oversigt)