Når Strasbourg-uret slår, passerer de 12 apostle forbi Kristus, som velsigner dem en efter en.

Derefter velsigner Kristus alle, der ser på sceneriet.

Denne konstruktion er et smukt korrektiv til den ellers så udbredte tanke om tiden som menneskets fjende. Her understreges det med Kristi velsignelse, at tiden også er fyldt af Guds gaver. Faktisk understreger hele opsætningen, at velsignelsen over menneskene ikke er ophørt. Den varer ved (gentages) time efter time!


Mere om Strasbourg-uret

Tid i renæssancens kunst (oversigt)