For hvad er tid? Hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke, så han kan fremstille det i ord? Hvad er på den anden side mere kendt i daglig tale end ordet 'tid'? Vi forstår det udmærket, når vi selv siger det, og også når vi hører en anden sige det. Hvad er så tid? Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg skal forklare det for en, der spørger, ved jeg det ikke. (Bekendelser, 11. bog, kap. 14)

På denne paradoksale måde besvarede kirkefaderen Augustin (354-430) det grundlæggende spørgsmål om tidens begreb. Med sin udtalelse rammer Augustin noget meget centralt angående vor forståelse af tidsbegrebet. Vi har jo alle en fornemmelse af, hvad tid er - en fornemmelse, som tilsyneladende er klar nok til, at vi uden større betænkeligheder kan benytte begrebet i de utallige udtryk i dagligsproget, hvori det faktisk indgår.

Der er også andre dele af Augustins tænkning, som påkalder sig interesse i forbindelse med tidsbegrebet. Det gælder ikke mindst hans prædestinationslære.

Tiden i antik filosofi mv. (oversigt)