I antikken brugte man først og fremmest solure som tidsmålere. Der er fundet solure, som i hvert fald går tilbage til 1400 f. Kr.

Efterhånden kom vandurene også til at spille en betydelig rolle. I begyndelsen var det udløbsvandure ('vandtyve', som grækerne kaldte dem). Først i romersk tid introducerede man de mere nøjagtige indløbsvandure.

Både solurene og vandurene havde timeinddelinger. Man opdelte dagen i 12 timer, mens natten blev opdelt i nattevagter. I romersk tid introducerede man også timer om natten.

Mere om:

Vandure (generelt)

Udløbsvandure

Indløbsvandure

Solure