Peter Høeg: De måske egnede
Peter Høeg er en af 1990'ernes allermest omtalte danske forfattere. I hans roman 'De måske egnede' er tiden temaet. Høeg beskriver mesterligt, hvorledes tiden på én gang forekommer ubegribelig og uomgængelig for mennesket.

I den almindelige tid, den på et ur, er det nogle bestemte ting man forstår. Når man slipper tiden forstår man nogle andre. (p.31)

Den skjulte darwinisme. Planen bag tiden var udvælgelsen. Tiden var et redskab der valgte ud. Man følte en stor lettelse, fordi alt var bragt på plads. (p.41)

At tænke på rum, det kan man gøre uden videre. Men at tænke på tiden, det fører altid smerte med sig. (p.63)

Peter Høeg refererer til forskellige organisationer mv., som tager sig af tiden og dens problem. Det gælder således 'Dansk Tidskontrol A/S'(p.159) og 'The International Society for the Study of Time' (ISST):

I 1966 dannede de i New York et selskab for tidsforskning, ved The Academy of Sciences, det kom til at hedde International Society for the Study of Time. Selskabet holdt sit første møde i Mathematisches Forschungsinstitut i Oberwohlfach, Dunkelwald, Vesttyskland, i september 1969. G.J. Whitrow blev præsident. J.T.Fraser sekretær, de fleste af de berømte tidsteoretikere er medlemmer. (p. 220)

Denne beskrivelse er meget tæt på det virkelige ISST. Peter Høeg har gjort sit research-arbejde med omhu! - Men ikke bare det: Bogen er fyldt med tankevækkende bemærkninger om tid og tidsopfattelse som f.eks. følgende:

For at mærke og tale om tiden må man mærke at noget har forandret sig. Og man må mærke, at i eller bag denne forandring findes noget, der også var der før. Tidsopfattelsen er bevidsthedens uforklarlige forening af forvandling og uforanderlighed. (p. 256)

Moderne litteratur om tid (oversigt)
Et af den danske forfatter Peter Høegs hovedværker: 'De måske egnede' fra 1993. Romanen handler i høj grad om tid.
Et af den danske forfatter Peter Høegs hovedværker: 'De måske egnede' fra 1993. Romanen handler i høj grad om tid.