Midt på Roskilde-urets skive ses en sol med et menneskeansigt. Denne udformning af urskiven minder os om, at Solen må siges at være den mest oprindelige indikator for tidsmålingen. På den anden side er det også klart, at Solens bevægelse på himlen skal relateres til os - gives et menneskeligt ansigt - hvis den skal kunne bruges til at udmåle vort liv.

Den ene ende af viseren i Roskilde-uret er forsynet med en halvmåne. I den anden ende er der en stjerne. Dette skal minde os om, at det er himmellegemerne, der først og fremmest skal angive tidens gang.

Mere om Skt. Jørgen og dragen
Mere om urets figurer

Middelalderbilleder om tid (oversigt)