Ved kirkemødet i Nikæa i 325 blev det bestemt, at påskedag skulle fejres den første søndag efter den første fuldmåne, som indtræffer på eller efter den 21. marts. Hvis fuldmånedagen selv er en søndag, fejres påskedagen først den følgende søndag. Den tidligst tænkelige påskedag vil altså være den 22. marts, og den senest tænkelige påskedag vil være den 25. april.

Selve beregningen af datoen for påskedag de enkelte år involverede både gyldental og søndagsbogstaver.

Påskeberegningen udgjorde en af de helt store opgaver for den tidligere middelalders lærde. Her var der tale om et kompliceret regnestykke, hvor der både skulle tages hensyn til solens og månens bevægelser.

Mere om: gyldental og søndagsbogstaver

Middelalderens tidsregning (oversigt)