Søndagsbogstaver og gyldental
Søndagsbogstavet for et årstal angiver, hvornår årets første søndag falder, dvs.

A: 1. januar
B: 2. januar
C: 3. januar
D: 4. januar
E: 5. januar
F: 6. januar
G: 7. januar

Efter 28 år vil søndagsbogstaverne gentage sig i samme orden. Derfor siges 28 år at være en solcirkel (eller en solcyklus). årets nummer i solcirklen kaldes dets 'soltal'.

Gyldentallet for et år angiver tilsvarende dets nummer i den 19-årige cyklus, der forløber mellem år, hvor månefaserne falder på samme datoer.

Ved kirkemødet i Nikæa i 325 blev det bestemt, at påskedag skulle fejres første søndag efter den første fuldmåne, som indtræffer på eller efter den 21. marts. Hvis fuldmånedagen selv er en søndag, fejres påskedagen først den følgende søndag. Den tidligst tænkelige påskedag vil altså være den 22. marts, og den senest tænkelige påskedag vil være den 25. april.

Selve beregningen af datoen for påskedag de enkelte år involverede både gyldental og søndagsbogstaver.

Middelalderens tidsregning (oversigt)


Oversigt over detaljerne i den julianske kalender. Figuren er fra Frederik V's Atlas og udlånt af Det Kongelige Bibliotek.