Peter Høeg er en af 1990'ernes allermest omtalte danske
forfattere. I hans roman 'De måske egnede' er tiden temaet.
Høeg beskriver mesterligt, hvorledes tiden på én
gang forekommer ubegribelig og uomgængelig for
mennesket.
I den almindelige tid, den på et ur, er det nogle bestemte
ting man forstår. Når man slipper tiden forstår man
nogle andre. (p.31)
Den skjulte darwinisme. Planen bag tiden var
udvælgelsen. Tiden var et redskab der valgte ud. Man
følte en stor lettelse, fordi alt var bragt på
plads. (p.41)
At tænke på rum, det kan man
gøre uden videre. Men at tænke på tiden, det
fører altid smerte med sig. (p.63)
Peter Høeg refererer til forskellige organisationer mv., som
tager sig af tiden og dens problem. Det gælder således
'Dansk Tidskontrol A/S'(p.159) og 'The International Society for
the Study of Time' (ISST):
I 1966 dannede de i New York et selskab for
tidsforskning, ved The Academy of Sciences, det kom til at hedde
International Society for the Study of
Time. Selskabet holdt sit første møde i
Mathematisches Forschungsinstitut i Oberwohlfach, Dunkelwald,
Vesttyskland, i september 1969. G.J. Whitrow blev præsident.
J.T.Fraser sekretær, de fleste af de berømte
tidsteoretikere er medlemmer. (p. 220)
Denne beskrivelse er meget tæt på det virkelige ISST.
Peter Høeg har gjort sit research-arbejde med omhu! - Men ikke
bare det: Bogen er fyldt med tankevækkende bemærkninger
om tid og tidsopfattelse som f.eks. følgende:
For at mærke og tale om tiden må
man mærke at noget har forandret sig. Og man må
mærke, at i eller bag denne forandring findes noget, der
også var der før. Tidsopfattelsen er bevidsthedens
uforklarlige forening af forvandling og uforanderlighed. (p.
256)
Moderne litteratur om tid (oversigt)