Pythagoras levede omkring 500 f. Kr. Han mente, at 'alt er tal' dvs. at alting, når det kommer til stykket, er styret af og består i kraft af tal. Hans lære fik tilsyneladende mange tilhængere. Man taler om den pythagoræiske skole.

Pythagoræerne studerede tal-forhold og dyrkede forskellige former for tal-mystik og tal-symbolik.

Et af deres synspunkter beskrives af Aristoteles på følgende måde:

7, sagde de, er tiden og det rette øjeblik. For i naturen synes fødsel og udvikling at finde sted i perioder på 7 tidsenheder, f.eks. hos menneskene, som fødes efter 7 måneders forløb, får tænder 7 måneder efter fødslen, når puberteten i den anden 7-års periode (7-13), og bliver fuldvoksne i den tredje (14-20). Da Solen ... ser ud til at være årsag til årstidernes vekslen, mener de, at Solen befinder sig på samme sted som tallet 7 (dvs. tiden og det rette øjeblik). Solen er nemlig placeret som nr. 7 blandt de himmellegemer, som roterer omkring centrum dvs. 'arnen', idet den bevæger sig rundt i en bane, som ligger efter fiksstjernernes og de 5 planeters sfærer; som nr. 8 følger månen og som nr. 9 jorden og til sidst modjorden. (Mejer p. 105)

Antikkens 'naturvidenskab' (oversigt)