Middelalderens alkymister inddrog tidsbegrebet i deres arbejde på i hvert fald tre forskellige måder, idet de var interesserede i følgende aspekter af de alkymistiske processer:

1) de bedst egnede tider for deres eksperimenter
2) de afgørende processers varigheder
3) mulighederne for at vende den almindelige
forfaldstendens/dødsproces i naturen (herunder
at finde livselixiren og at gøre det uædle ædelt)

På mange måder var alkymien præget af mystik og symbolik. På figuren (som er fra en tysk alkymibog trykt i 1654) leder en trappe med 7 afgørende processer op til det store alkymistiske værks mål. På bjergets sider står de personificerede 7 planeter, og det hele omkranses af stjernetegn, som skal minde om, at værket skal udføres i de astrologisk set rette øjeblikke. Yderst ser man de 4 aristoteliske elementer, som jo trods alt gav alkymien et vist rationale, idet elementlæren gav anledning til troen på, at guld som alle andre stoffer var en passende sammensætning af de 4 elementer: ild, luft, jord og vand.


Mere om alkymisternes syn på forbindelsen mellem metallerne og planeterne

Middelalderens naturvidenskab (oversigt)