Hvor veludførte solure end blev, var de ikke tilstrækkelige til at opfylde drømmen om det præcise ur. Hertil var det mere frugtbart at videreudvikle det mekaniske ur. I den forbindelse var konstruktionen af penduluret et afgørende gennembrud. Galilei (1564-1642) var en af de videnskabsmænd, der kom til at betyde mest for grundlæggelsen af den moderne naturvidenskab. Hans forskellige undersøgelser fik bl.a. stor betydning for urets udvikling. Selv havde han intet tilfredsstillende ur til disposition. Når han skulle bruge en tidsmåler, måtte han i mange tilfælde ty til at tælle pulsslag. I 1590 bemærkede Galilei, at svingningstiden for et pendul er omtrent den samme, uanset udsvingets størrelse. Senere foreslog han, at man koblede pendulet til et urværk, som både skulle holde pendulet i gang og tælle dets svingninger.

I det hele taget mente Galilei, at man i videst muligt omfang skulle inddrage matematikken i naturbeskrivelsen. Han hævdede, at 'naturens store bog' er skrevet på 'matematikkens sprog'.

Tid i renæssancens naturvidenskab (oversigt)