Ideen om evighedens betydning i forhold til tidsopfattelsen er ikke bare et træk i middelalderens filosofi. En lignende tanke finder vi faktisk også i forrige århundrede hos Søren Kierkegaard, som i Begrebet Angest beskriver forholdet mellem menneskelig temporalitet og evigheden v.hj.a. af begrebet 'øjeblik':

Øieblikket er hiint Tvetydige, hvori Tiden og Evigheden berøre hinanden, og hermed er begrebet Timelighed sat, hvor Tiden bestandig afskærer Evigheden og Evigheden bestandig gjennemtrænger Tiden. Først nu faar hiin omtalte Inddeling sin Betydning: den nærværende Tid, den forbigangne Tid, den tilkommende Tid. (Begrebet Angest, p.127)

Kierkegaard var også på mange andre måder optaget af tiden. Det gjaldt f.eks. temaer om det menneskelige hastværk, om forsynet og om tidens fylde.


Tiden i filosofi og religion: 1800-1950 (oversigt)