Den argentinske forfatter J.L. Borges har i flere af sine noveller beskæftiget sig med tidsbegrebet. Specielt interessant er en kort novelle, som han har kaldt Haven med stier, der deler sig fra 1941. Titlen hentyder til den opfattelse af tiden, som Borges introducerer i novellen: Tiden skal ikke opfattes som et énstrenget forløb - en linje -, men præsenteres derimod hos Borges som et forgreningssystem, således som det f.eks. fremgår af følgende citat fra novellen, hvori hovedpersonens forfader (og dennes synspunkter) omtales:

'Haven med stier der deler sig' er et ufuldstændigt, men ikke falsk billede af universet, sådan som Ts'ui Pen opfattede det. Til forskel fra Newton og Schopenhauer troede Deres forfader ikke på en entydig, absolut tid. Han troede på uendelige serier af tider, på et tiltagende, svimlende net af divergerende, konvergerende og parallelle tider. Dette mønster af tider, der nærmer sig hinanden, forgrener sig, krydser hinanden eller i sekel efter sekel aldrig møder hinanden, omslutter alle muligheder. (Borges, p. 98)

Denne model for tiden har virket inspirerende på mange videnskabsfolk, som arbejder med tidsbegrebet. Specielt har man inden for den såkaldte tidslogik for alvor kunnet bruge modellen. Her har man dog som regel ønsket at benytte et tilstandsbegreb, som ikke bare svarer til den øjeblikkelige situation, men som også inkorporerer det forløb, som har ført frem til den aktuelle situation. Det betyder, at der ikke - som antydet hos Borges - bliver mulighed for forgrening bagud i tiden. Tiden - forstået so m'haven med stier, der deler sig'- kan illustreres som vist på figuren.

Den danske forfatter Svend Aage Madsen har bl.a. inspireret af Borges i flere af sine romaner beskæftiget sig med tidens problematik. I moderne tidsfilosofi findes der i øvrigt flere varianter af forestillingen om forgrenet tid, som afviger fra figuren her.


Litteratur om tid: 1800-1950 (oversigt)