I England var stort set alle jernbaneselskaber gået over til Greenwich-tid i slutningen af 1840'erne, men det skulle vare endnu en halv snes år, før også de offentlige ure i de engelske byer var stillet efter Greenwich-tid. I 1876 foreslog den canadiske jernbaneingeniør, Stanford Fleming, at Jorden skulle opdeles i 24 tidszoner. På amerikansk initiativ indkaldte man så i 1884 til en international konference om spørgsmålet. På denne konference inddelte man Jorden i de foreslåede 24 tidszoner, så man i større områder kunne regne med en og samme tidsskala. På billedet vises opdelingen. Inden for sådanne tidszoner kan man forestille sig, at urene er synkroniseret eksempelvis ved transport eller med signalering. Hvis man overskrider grænsen mellem to zoner, må et medbragt ur stilles. Særligt spændende er det, når dato-linjen krydses.

Overgangen fra lokal (middel)soltid til vort nuværende system forløb forskelligt i de forskellige lande, men typisk via en national tid i første omgang. Denne moderne tidsskala blev indført ved lov i Danmark i 1894 efter flere års diskussion.

Tidsregning: 1800-1950 (oversigt)