I sommeren 1877 skrev en jysk præst til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen følgende (gengivet med moderniseret stavemåde):

Siden jernbanerne blev indført i Jylland har en forvirring indsneget sig i den kirkelige tidsregning, idet nogle præster berammer gudstjenesten og de kirkelige handlinger efter Københavns tid, andre efter den virkelige lokale tid, atter andre snart efter den ene og snart efter den anden. Dette foranlediger en del usikkerhed og tidsspilde, måske tillige en dermed følgende lunkenhed for deltagelse i gudstjenesten. Jeg tror derfor, at det ville være gavnligt, om det høje ministerium ville fastsætte én af de to tidsregninger som norm i det kirkelige. Såvidt jeg skønner, ville den virkelige lokale tid have det fortrin, at den ville stemme med ringningen ved solopgang og solnedgang, uagtet at jeg på den anden side må indrømme, at den københavnske tidsregning, især i nærheden af stationerne, mere og mere vinder indgang i det borgerlige liv.

Underdanigst
En jydsk Landsbypræst

Denne henvendelse har sikkert ikke været den eneste, som ministeriet modtog om problematikken. Ministeriet valgte at tage sagen op i en henvendelse til landets biskopper.

Mere om den fælles danske tid