I 1877 blev der fra Kirke- og Undervisningsministeriet udsendt følgende forespørgsel til samtlige biskopper i landet:

Ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at der navnlig på steder, der ligger meget vestligere end København, nu jævnlig opstår forvirring med hensyn til tiden for de kirkelige handlingers tilholdelse. Efter at nemlig jernbanenettet er blevet udstrakt over hele landet, er det blevet anset for nødvendigt at lade alle stationers ure uanset beliggenheden følge Københavns klokkeslæt. Det samme gælder om Post- og Telegrafvæsenet. Herved sker det, at mange ved flere lejligheder må følge Københavns tid og derfor også følge den i det hele taget, altså også med hensyn til kirketiden, mens andre holder sig til stedets klokkeslæt, påberåbende sig gammel skik, hvorfra det ikke er befalet at afvige. Da klokkeslætsforskellen i landets forskellige egne er stor nok til, at de påpegede omstændigheder kunne virke skadeligt, må ministeriet anse det for ønskeligt, at der fattes en bestemmelse om, hvorvidt man ved fastsættelse af tiden for gudstjenesten og kirkelige handlinger skal forstå Københavns klokkeslæt eller stedets eget klokkeslæt. Ministeriet udbeder sig Deres Højærværdigheds behagelige udtalelser herom.

Biskopperne svarede naturligvis prompte. De fleste af svarene er jævnt kedelige. Biskopperne kunne godt se, at der måtte bringes orden i tiden, og at hovedstadens tid måtte være den mest oplagte. Et af svarene skiller sig dog ud fra de øvrige, nemlig svaret fra biskop Lind i Aalborg.

Mere om den fælles danske tid