Tycho
Brahe (1546-1601) mente, at
Copernicus
tog fejl, idet
det
kopernikanske verdensbillede ville have medført, at
retningen til en stjerne ville ændres en smule i årets
løb. Da Tychos målinger ikke afslørede nogen
årlig variation i retningen til stjernerne, afviste han tanken
om, at Jorden bevæger sig.
Det fænomen, som Tycho Brahe søgte at måle, kaldes
nu den årlige parallakse. Tycho var klar over, at det forhold,
at han ikke kunne måle parallaksen, principielt kunne skyldes,
at fixstjernerne er meget langt borte. Han afviste dog denne
forklaring, idet han slet ikke kunne forestille sig, at afstandene
er så store, som de senere skulle vise sig at være.
Johannes
Kepler
(1571-1630) overtog Tychos mange måleresultater og fandt ud
fra dem ud af, at planeterne må bevæge sig omkring Solen
i ellipse-formede baner.
Tid i renæssancens
naturvidenskab