I det gamle Babylon regnede man med et måneår med 12 måneder af skiftevis 29 og 30 dages varighed. For at holde trit med det tropiske år (dvs. årstiderne) opererede man med 7 faste skudmåneder over en 19 års periode, som derved kom til at svare til 235 måneder. Babylonerne regnede også med 7-dages ugen og med en opdeling af dagen i 12 timer.

Babylonernes nytår var ved forårsjævndøgn. De benyttede i øvrigt en værdi for årets længde, der var lidt for stor (svarende til næsten 1 dag over hundrede år).

Antik tidsregning (oversigt)