Ugen er et ganske særligt problem i kalenderens historie. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med ugens oprindelse. Ugen som bestående af 7 dage og nætter kan til dels forklares under henvisning til fire månefaser, men det passer jo ikke helt. Det må antages, at 7-tallets hellighed i flere kulturkredse også har spillet en afgørende rolle. Et særligt interessant emne vedrørende ugen er dagenes navne. I den hebræiske kultur brugte man ordenstal for at henvise til ugens dage, men i romersk tid optræder der navne for ugedagene svarende til det, vi kender i dag: søndag (Solen), mandag (Månen), tirsdag (Mars), onsdag (Merkur), torsdag (Jupiter), fredag (Venus) og lørdag (Saturn).

På latin er ugedagene opkaldt efter himmellegemerne eller de tilsvarende guder. På dansk er ugedagene opkaldt efter de guder i den nordiske mytologi, der svarer til de romerske. Det underlige i forbindelse med ugedagenes navne er imidlertid rækkefølgen. Rækkefølgen af himmellegemerne, som de benyttes i ugens løb, svarer nemlig hverken til rækkefølgen i afstand eller rækkefølgen i lysstyrke. I 1926 fremsatte F.H. Colson et interessant forslag til en forklaring. Ifølge dette forslag svarer rækkefølgen til afstandsrækkefølgen, når den forstås 'ret'sammen med den romerske idé fra det første århundrede e.Kr. om opdeling af døgnet i 24 timer. Hvis man nemlig til hver af døgnets timer knytter et himmellegeme ifølge den i oldtiden formodede afstandsrækkefølge, kan ugedagenes navne forklares. Den formodede rækkefølge var efter aftagende afstand fra Jorden:

Saturn, Jupiter, Mars, Solen, Venus, Merkur, Månen

Hvis man nemlig på Solens dag, søndag, knytter et himmellegeme til hver time, skal man knytte Solen til 1., 8., 15. og 22. time. På tilsvarende måde bliver Venus knyttet til 2., 9., 16. og 23. af søndagens timer. Merkur skal knyttes til 3., 10., 17. og 24. time - og således fremdeles. Man kan nu spørge, hvilket himmellegeme der ifølge systemet skal tilordnes den første af den følgende dags timer? Svaret er entydigt: Månen. Derfor er dagen efter søndag netop Månens dag, dvs. mandag. Tilsvarende ugen igennem. Hvis denne forklaring på navnerækkefølgen i ugedagenes navne er korrekt, gemmer ugedagenes navne et spændende og raffineret udtryk for sammenhængen mellem tid og tal. Såvel 7-dages rytmen som 24-timers rytmen er involveret. Ugedagenes navne skal ses som resultatet af samspillet mellem de to rytmer. 24 giver rest 3 ved division med 7. Derfor svarer ugedagenes rækkefølge til at tage hver tredje i afstandsrækkefølgen. Dette kan illustreres med den viste figur, som er en variant af en vægtegning, der er fundet i det udgravede Pompeii.

Ugen er i øvrigt yderligere interessant derved, at den er den eneste af vore kalender-størrelser, som man aldrig har ændret på. 7-dages rytmen kan følges gennem det kristne Europa og i Mellemøsten i adskillige årtusinder, om end det er svært at sige nøjagtigt, hvor længe ugen har været benyttet.

Antikkens tidsregning (oversigt)