Natten var i antikken først opdelt i nattevagter, 3 i det
gamle Israel og 4 hos romerne. Senere indførte romerne
også 'nattetimer'. På Jesu tid regnede man i Israel
dagens timer fra solopgang til solnedgang. Den 3. time svarer
således til omtrent kl. 9 om formiddagen. Imidlertid havde man
også en anden måde at regne tiden på i Romerriget.
De fleste specialister er enige om, at romernes såkaldte
'civile' dag blev regnet fra midnat (eller middag), således
som vi jo også i dag tæller timer (og angiver
klokkeslættet). Der er flere kilder, som støtter
dette.
Meget tyder på, at Johannes i sit evangelium i Det nye
Testamente også har brugt denne romerske regnemåde, mens
timerne i de tre første evangelier blev regnet på den
traditionelle jødiske facon. Ifølge de tre første
evangelier finder Jesu korsfæstelse sted om formiddagen
(Langfredag), men ifølge Johannes-evangeliets kapitel 19 vers
14 er Jesus til forhør hos Pilatus 'ved den sjette time'.
Efter den traditionelt jødiske timeberegning ville det
være ved middagstid, hvilket ville betyde, at
korsfæstelsen først kunne finde sted om eftermiddagen.
Det er meget usandsynligt, at der skulle være fejl i teksten
for de centrale begivenheder Langfredag. Det er langt mere
sandsynligt, at Johannes har brugt den 'romerske' måde at
tælle timer. Det passer også med den normale romerske
praksis om at gennemføre korsfæstelser om formiddagen.
Ligeledes stemmer antagelsen om 'romersk' tidsregning i
Johannes-evangeliet med, at dette evangelium sandsynligvis er
skrevet sidst og ret sent i det første århundrede, og at
det efter traditionen er nedskrevet i et område, som var
stærkt præget af romerne (Efesus). Teorien støttes
yderligere af det faktum, at de øvrige timeangivelser i
Johannes-evangeliet (kap. 1 vers 39, kap. 4 vers 6 og kap. 4 vers
52) alle giver bedst mening, hvis de forstås 'romersk'.
Mere om:
Dagens inddeling
Variable timer
Antik tidsregning (oversigt)