Efterhånden som det mekaniske ur vandt udbredelse opgav man forskellen mellem dagtimer og nattetimer og definerede simpelthen en time som 1/24 døgn. (I øvrigt er det interessant, at kun ganske få sprog har som dansk et specielt ord for 'et døgn'.)

Med udbredelsen af de mekaniske ure blev det også for alvor relevant at inddele timerne i mindre enheder. Timerne blev inddelt i minutter. Ordet minut kommer af det latinske 'minuere' (at formindske) og skal egentlig forstås som en forkortelse af 'pars minuta prima' (første formindskede del). I matematikken blev ordet allerede i oldtiden brugt som udtryk for 1/60 af en cirkels grader. Generelt stod ordet for 1/60 af en enhed og var som sådan en arv fra den babylonske matematik, som gjorde brug af 60-tals-systemet. Efterhånden som urene blev mere nøjagtige fik man brug for at opdele hvert af timens 60 minutter i 60 sekunder. 'Sekund' kendtes lige som minut allerede i geometrien og skulle i virkeligheden forstås som en forkortelse af 'pars minuta secunda' (anden formindskede del).

Billedet viser urskiven fra uret i Wells Domkirke. Her vises ikke bare timerne (den yderste kreds), men også minutterne (den mellemste kreds).


Middelalderens tidsregning (oversigt)