Det var Dionysius Exiguus - Dennis den lille - (ca. 500-556), der introducerede ideen om at tælle årstallet efter Kristi fødsel. Det skete første gang i forbindelse med den påsketabel, som han efter pavelig ordre udarbejdede. Han har tydeligvis hverken brudt sig om at tælle årstallene fra Roms grundlæggelse eller fra den romerske kejser Diokletian, således som det ellers var almindeligt på den tid.

Dionysius ønskede i stedet at tælle årstal fra Jesu fødsel. Dette fordrede en vanskelig historisk undersøgelse. I det, vi nu kalder år 532, beregnede Dionysius, at Jesus var blevet født 532 år tidligere. Hvordan han nåede til dette resultat, vides ikke. De fleste eksperter regner nu med, at der var en fejl i beregningen på 4-7 år, således at den korrekte værdi skulle have været mellem 536 og 539 år.

Ikke desto mindre er nøjagtigheden i Dionysius' resultat bemærkelsesværdig, ligesom resultatet naturligvis er interessant alene af den grund, at det er det, der danner basis for de årstal, som vi stadig benytter.

Det hører også med i billedet, at Dionysius ikke opererede med tallet 0 (som først dukker op i Europa langt senere). Jesu fødsel og omskærelse var altså ifølge Dionysius de begivenheder, som indledte år 1 efter Kristi fødsel.

Det er tænkeligt, at Dionysius (som foreslået af Christian M. Taisbak, Københavns Universitet) er kommet til 532 som produktet af 28 (en solcirkel) og 19 (en månecyklus). Hvis det er korrekt, at resultatet er fremkommet på denne måde, er det blot endnu mere overraskende, at fejlen ikke er større end de omtalte 4-7 år.

Ideen med at regne årstallet fra Kristi fødsel vandt for alvor udbredelse med den indflydelsesrige, britiske munk Bede (672-735), som i sine skrifter bekræftede Dionysius' beregninger af årstal og påskedatoer.

Middelalderens tidsregning (oversigt)