Blandt de mest kendte af oldtidens vandure er det, som var placeret i Vindenes Tårn i Athen. Dette ur stammer fra ca. 75 f.Kr. Selve tårnet og en række væsentlige rester af konstruktionen er bevaret til vore dage. Dermed er det muligt at gennemføre en nogenlunde sikker rekonstruktion af princippet for uret. På figurerne er vist grundplanen samt nogle sandsynlige rekonstruktioner af henholdsvis tårnets ydre og indre. Princippet for vanduret i tårnet er let gennemskueligt. Vandet ledes gennem et rør ind foroven i den øverste beholder. Ved hjælp af et overløbsrør sikres konstant vandhøjde i den øverste beholder. Dermed bliver udløbshastigheden forneden fra den øverste beholder (og dermed indløbshastigheden i den nedre beholder) holdt konstant. En svømmer i den nedre beholder er ved hjælp af en kæde forbundet med en vandret tromle, ved hvilken klokkeslættet angives. (Man ved ikke noget sikkert om, hvordan denne visning foregik). Denne konstruktion med overløbsrør fordrer konstant vandtilstrømning. Meget tyder på, at der netop har været en sådan vandforsyning til rådighed fra Akropolis-klippen (tæt ved Vindenes Tårn).


Antik horologi (oversigt)