Colsons teori om ugedagenes navne sætter fokus på dagens og nattens timer. Oprindeligt var alene den lyse dag opdelt i 12 timer og først senere blev også natten opdelt i 12 timer. Men hvorfor blev dagen opdelt i netop 12 timer?

Opdelingen må formodes at stamme fra arbejdet med solure. En skygge fra en opretstående skyggedanner beskriver en kredsbevægelse fra solopgang til solnedgang - svarende til ca. halvdelen af en cirkel-periferi. Det forekommer naturligt at forsyne et sådant solur med en skala på en cirkelbue. Problemet vedrørende opdeling af døgnet bliver derfor overført til det geometriske problem om opdeling af en cirkel i lige store cirkeludsnit - lige store vinkler. Naturligvis kan man let opdele en cirkel i fire lige store dele og videre i 8, 16, 32, ... lige store vinkler. Alternativt har man allerede i den tidlige oldtid kendt en let måde til opdeling af en cirkel i seks lige store dele. Ved yderligere halvering fra dette udgangspunkt bliver cirklen opdelt i 12, 24, ... lige store vinkler. Det lader til, at det netop er gået sådan til, da den lyse dag blev opdelt i 12 timer.

Mere om:

Græske/jødiske kontra romerske timer

Variable timer

Antikkens tidsregning (oversigt)