Zenon fra Elea, som antages at være født ca. 490 f.Kr., mente, at intet er i bevægelse. Zenon hævdede oven i købet at kunne bevise, at bevægelse er umulig. Han fremsatte fire argumenter (de såkaldte Zenon-paradokser) mod bevægelse, som alle havde til formål at vise, at al sansning, som synes at tyde på en bevægelse, beror på bedrag.

Mest kendt er argumentet om 'Achilleus og skildpadden' og argumentet om 'den flyvende pil'.

I sit værk Fysikken gennemgik Aristoteles Zenons argumenter mod bevægelse og hævdede, at de alle hvilede på fejl eller på misforståelser.


Tiden i antik filosofi mv. (oversigt)