Den mest overbevisende løsning på problemet, blev i middelalderen formuleret af William af Ockham (ca.1275-1349), som fastholdt, at det giver mening at hævde, at der gives fremtidsmuligheder, som ikke vil blive virkeliggjorte. Ockham betonede, at det forhold, at en hændelse ikke vil blive virkelig, ikke i sig selv gør den umulig.

Ockham afviste argumentet vedrørende frihed og forudviden, idet han påpegede, at overgangen fra sandhed om fortiden til nødvendighed om fortiden ikke er gyldig. Han accepterede ganske vist, at fortiden i en vis forstand er nødvendig, dvs. uomgængelig, men det gælder kun 'den ægte fortid'. Og udsagnet 'det var i går sandt, at P to dage senere ville udføre H', er ikke 'et ægte udsagn om fortiden', idet det jo faktisk drejer sig om fremtiden (i morgen). Argumentet bliver ifølge Ockham kun gyldigt, hvis man erstatter udsagnet, 'Det var i går sandt, at P to dage senere ville udføre H'
med udsagnet: 'Gud formidlede i går profetien: P vil om to dage udføre H.'

Imidlertid bliver Guds viden om fremtiden ifølge Ockham kun meget sjældent formidlet til menneskene på denne ubetingede måde. Profetier er ifølge ham som regel betingede udsagn. Ockham giver et eksempel fra Det gamle Testamente: I profeten Jonas' bog fortælles det, at Jonas blev sendt til den store by Nineve, og at Gud befalede ham at udråbe: 'Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt.' (Jonas' Bog kapitel 3, vers 4.) Ved første øjekast ser denne profeti ud til at være ubetinget, men ifølge Ockham skal den i virkeligheden læses: 'Hvis Nineves indbyggere ikke omvender sig, bliver byen ødelagt om fyrre dage.'Ockhams tolkning støttes naturligvis af den kendsgerning, at byens indbyggere faktisk omvendte sig, og at byen ifølge teksten undgik ødelæggelse ved den lejlighed. Det er Ockhams opfattelse, at Gud kender den totale fremtid, men kun en del af Guds viden blive kommunikeret til menneskene ved åbenbaring. De udsagn om fremtiden, som faktisk bliver kommunikeret til mennesker, er ofte betingede, hvorfor de ikke fører til nogen begrænsning i den menneskelige frihed. Som mennesker holdes vi for det meste afskåret fra sikker viden om det fremtidige forløb.

Ockhams ideer er relevante i forhold til moderne teorier om forgrenet tid inden for tidslogikken.


Tid i middelalderlig filosofi og teologi