Som alternativ til sin egen foretrukne model for forgrenet tid (Peirce-modellen) har Prior indgående diskuteret den såkaldte Ockham-model for forgrenet tid. Den tilhørende tidsforståelse fremgår her af figuren til højre.

Pointen i forbindelse med Ockham-modellen er, at der skal skelnes mellem mulig fremtid i almindelighed og den sande fremtid, som i modellen gives en særlig status. I Ockham-modellen kan man derfor opretholde en semantisk forskel mellem følgende 3 udsagn:

1) 'A udfører i morgen handlingen H'
2) 'Det gælder nødvendigvis, at A i morgen
udfører handlingen H'.
3) 'Det gælder muligvis, at A i morgen udfører
handlingen H'.

Denne og andre egenskaber ved Ockham-løsningen gør, at netop denne løsning af mange opfattes som et godt bud på den tidslogik, som vor dagligsproglige argumentation forudsætter. Det har imidlertid vist sig, at der findes relativt sjældne argumentationsformer, som vi dog vil være rede til at acceptere som gyldige, men som ikke kan dækkes tilfredsstillende af Ockham-modellen; se herom i (Øhrstrøm og Hasle, 1995, p. 268 ff.). Disse vanskeligheder kan dog overvindes, hvis man modificerer Ockham-modellen en smule. Resultatet heraf bliver Leibniz-modellen.

Ockham-modellen er naturligvis opkaldt efter middelalderlogikeren William af Ockham.

Mere om:

William af Ockham

A.N. Priors tidslogik

Priors 4 grader

Priors ide om forgrenet tid (Peirce-modellen)

Leibniz-modellen for forgrenet tid



Tid i moderne filosofi mm. (oversigt)