I moderne filosofisk tænkning om tid stiller man naturligvis ligesom i alle andre historiske perioder det grundlæggende spørgsmål:'Hvad er tid?' Men moderne tidsforskere har i almidelighed taget den gamle augustinske visdom til sig, at spørgsmålet af fundamentale grunde ikke kan besvares. Den moderne filosofiske og idéhistoriske debat om tid drejer sig derfor især om andre problematikker.

Det gælder for det første forholdet mellem tid og samfund, om de ideerne angående tidsmæssig præcision samt om relationerne mellem tid og kunst.

For det andet er moderne filosoffer og idéhistorikere optaget af begrebsmæssige spørgsmål angående tiden. Her drejer det sig om forholdet mellem 'statisk og dynamisk tid', om tiden som kvantitet og kvalitet, samt om forholdet mellem tidspunkter og varigheder. Disse betragtninger er i løbet af de seneste årtier blevet samlet i den tidslogik, som A.N. Prior grundlagde i 1950'erne. Med brug af Priors tidslogik er der gennemført en række væsentlige analyser. Bl.a. kan man henvise til Priors 4 grader, som repræsenterer 4 forskellige tidsopfattelser. Man kan også henvise til ideerne om forgrenet tid :
1) Priors ide om forgrenet tid, som også betegnes Peirce-modellen
2) Ockham-modellen for forgrenet tid, som Prior diskuterede grundigt samt
3) Leibniz-modellen for forgrenet tid, som er en nyere model.


Mere om:

Den gamle augustinske visdom

Statisk og dynamisk tid

Forskellige filosofier om tid

Lige til tiden

A. N. Priors tidslogik

Priors 4 grader

Priors ide om forgrenet tid

Ockham-modellen for forgrenet tid

Leibniz-modellen for forgrenet tid