I middelalderen var det kun muligt at måle tiden med en forholdsvis ringe nøjagtighed. Med de mekaniske ure, som efterhånden kom frem, var det kun sjældent muligt at måle klokkeslæt med mindre unøjagtighed end et kvarter. Det siger sig selv, at præcise aftaler m.m. i et større samfund med sådanne ure ikke havde nogen egentlig mening. Først hen mod år 1800 var ure, som kunne angive minut-tallet nogenlunde nøjagtigt, så udbredte, at begrebet præcision kunne gives en betydning, som tåler sammenligning med den, som ordet har i den moderne dagligdag. Dermed begynder også udtrykket 'at komme for sent' at få sin moderne betydning.

Vort samfund er i den grad gennemsyret af ultra-præcise klokkeslætsangivelser, at det vil være på sin plads at tale om 'tidens tyranni'. Det nøje regnskab med tiden er slået igennem helt og aldeles. Nu spiller et enkelt sekund mere eller mindre i løbet af et år en stor rolle, og computerens nano-sekunder er helt afgørende for denne effektivitet. Den tidsmæssige skemalægning af dagen er blevet markant udviklet op gennem historien.

Til at holde styr på fremtiden har vi også ansat fagmænd. Der gives næppe en offentlig myndighed, som ikke med jævne mellemrum udgiver en prognose, som kan vise, hvor godt eller hvor skidt det vil blive. Det kan dreje sig om arbejdsløsheden, miljøet, valutabalancen, teater-besøgene, fødselstallet, vejret osv. Samfundslivet styres i meget høj grad af ultra-præcise tidsangivelser. Vor tid er opdelt i arbejdstid og fritid. Transportmidlerne og kommunikationens drift afhænger i vid udstrækning af præcise ures visning. Selv vort undervisningssystem er som et billede af samfundet tilrettelagt efter et stramt tidsmæssigt skema. Faktisk har vi svært ved at forestille os, hvordan det kunne være anderledes!

Også det økonomiske liv styres af tidsskemaer. Betalingsfrister og terminer er gode eksempler på det. økonomiens grundlæggende begreb, værdibegrebet, er faktisk også knyttet nøje sammen med tidsbegrebet. Ifølge Karl Marx' fremstilling i Das Kapital er en vares værdi bestemt direkte ved den arbejdstid, der samfundsmæssigt er nødvendig til fremstilling af den pågældende vare. Det ordsprogsagtige udtryk 'tid er penge' kan siges at være en folkelig formulering af den samme tanke. Også kristent set kan man mene, at tiden er noget af det kostbareste vi har. Den tankegang kommer til udtryk i Christian Bartholdys andagtsbog: Tid (1968).

På en eller anden måde giver det tidsmæssige skema, som vi befinder os i, også en vis tryghed. Det kan opleves som en styrke for os at kende vor samhørighed med tidligere slægter, og det virker beroligende på os, at kompetente personer søger at holde styr på fremtiden. Måske er det menneskets almindelige søgen efter orden og sammenhæng, der gør det til noget positivt for os at se os selv placeret i dette skema. Eller måske skyldes det snarere den erkendelse, at forudsætningen for, at vi kan udfolde vor frihed helt, er en betydelig indsigt i den nødvendighed, som er bestemt af vor tilværelses vilkår.

Mange opfatter givetvis det talmæssige skema for tiden, som vi betjener os af, som en direkte fordel med henblik på udfoldelsesmuligheder og frihed, eftersom det giver gode muligheder for planlægning og strukturering. For andre er det tidsmæssige skema for tilværelsen blevet en byrde, eftersom det for deres vedkommende har ført til overplanlægning og -strukturering af tilværelsen, dvs. til stress.


Tid i moderne filosofi mm. (oversigt)