I middelalderen og i renæssancen interesserede man sig for at måle tiden med forskellige slags ure. Man kan henvise til solure, brændure, sandure og dufture fra østen. Af ganske særlig interesse er imidlertid den middelalderlige opfindelse af det mekaniske ur med spindelgang. Denne opfindelse fik meget stor betydning og er enestående, selv om det hører med i billedet, at det mekaniske ur havde en interessant forløber i Kina.

Middelalderen er også berømt for de store astronomiske ure (f.eks. i Prag, Strasbourg, Wells, Lund) og for de store ure, hvor man ved hjælp af diverse bevægelige figurer illustrerede væsentlige træk ved tiden. Udover ovennævnte ure kan man her tænke på middelalderurene i Roskilde Domkirke og i Rye.

De mekaniske ure var i begyndelsen meget unøjagtige. Det kan illustreres af en anekdote om biskoppen af Exeter.

Mere om:

Soluret i byen
Soluret lige ved hånden
Brændure
Dufture fra østen
Sandure
Spindelgangsprincippet
Su Sungs ur i Kina
Uret i Strasbourg Domkirke
Uret i Rouen
Uret i Lund Domkirke
Uret i Roskilde Domkirke
Urene i Wells Domkirke
Anekdote om biskoppen af Exeter
Middelalderuret i Rye
Middelalderuret i Prag
Middelalderuret i Salisbury
Middelalderuret i Beauvais
Uret i Rostock