I vandurene måles tiden ved hjælp af en væske, der løber ind eller ud af målebeholderen. I brændurene er det grundlæggende princip, at tiden skal måles med et materiale, der brænder. Der kan være tale om en brændbar væske, f.eks. olie, eller et fast stof, f.eks. voks. Fra middelalderen kender man vokslysure og i 1600-tallet vandt olieurene udbredelse.

I det fjerne østen har man indtil den nyeste tid benyttet de såkaldte lunteure. Her vises et sådant ur. Lunten er formet som en spiral og ophængt i et metalstativ. Under lunten er der en metalbakke. På bestemte steder i lunten er der indstøbt metalkugler. Så snart ilden når frem til en sådan indstøbt kugle, vil kuglen blive løsnet og falde ned i metalbakken med en hørlig lyd til følge. På den måde kan lunteuret indrettes til at give timeslag.


Middelalderlig horologi (oversigt)