I vandurene måles tiden ved hjælp af en væske, der
løber ind eller ud af målebeholderen. I brændurene
er det grundlæggende princip, at tiden skal måles med et
materiale, der brænder. Der kan være tale om en
brændbar væske, f.eks. olie, eller et fast stof, f.eks.
voks. Fra middelalderen kender man vokslysure og i 1600-tallet
vandt
olieurene
udbredelse.
I det fjerne østen har man indtil den nyeste tid benyttet de
såkaldte lunteure.
Her vises et
sådant ur. Lunten er formet som en spiral og ophængt i et
metalstativ. Under lunten er der en metalbakke. På bestemte
steder i lunten er der indstøbt metalkugler. Så snart
ilden når frem til en sådan indstøbt kugle, vil
kuglen blive løsnet og falde ned i metalbakken med en
hørlig lyd til følge. På den måde kan lunteuret
indrettes til at give timeslag.
Middelalderlig horologi (oversigt)