Priors ide om forgrenet tid
I Priors spændende analyser vises det bl.a., hvordan man
begrebsmæssigt kan have glæde af tanken om såkaldt
'forgrenet tid'. Tankegangen er, at for så vidt som vi
overhovedet accepterer at benytte modeller af tiden, skal de
afspejle forholdet mellem fortid, nutid og fremtid på en
sådan måde, at følgende er opfyldt:
1) NU-begrebet ses som udgangspunkt for alternative fremtidsmuligheder svarende til den aktuelle valgsituation;
2) fremtidsmulighederne behandles ligeværdigt;
3) der kan peges på en éntydig fortid i forhold til mit NU;
4) der kan opereres med kontrafaktiske situationer svarende til, hvad der ville være sket, hvis der i fortiden havde været truffet andre valg, end der faktisk blev.
Prior var klar over, at forgrenet tid kunne indføres på forskellige måder. Han kaldte den her beskrevne model for Peirce-modellen efter den amerikanske logiker C.S. Peirce.
Til trods for Peirce-modellens æstetiske kvaliteter er den på ingen måde uproblematisk. Man bør især bemærke, at det ligger i tankegangen, at man ikke skal have noget begreb for simpel fremtid. Man kan tale om den mulige fremtid og om den nødvendige fremtid, men der kan ikke meningsfuldt tales om noget mellem de to fremtidsbegreber. Grunden til, at man ud fra Peirce-modellen vil regne udsagnet 'A udfører i morgen handlingen H' for falsk, er simpelthen, at dette udsagn regnes for ækvivalent med 'Det gælder nødvendigvis, at A i morgen udfører handlingen H'.
Ud over Peirce-modellen kan man introducere forgrenet tid efter Ockham-modellen og Leibniz-modellen.
Mere om:
A.N. Priors tidslogik
Priors 4 grader
Ockham-modellen
Leibniz-modellen
Tid i moderne filosofi mm. (oversigt)
1) NU-begrebet ses som udgangspunkt for alternative fremtidsmuligheder svarende til den aktuelle valgsituation;
2) fremtidsmulighederne behandles ligeværdigt;
3) der kan peges på en éntydig fortid i forhold til mit NU;
4) der kan opereres med kontrafaktiske situationer svarende til, hvad der ville være sket, hvis der i fortiden havde været truffet andre valg, end der faktisk blev.
Prior var klar over, at forgrenet tid kunne indføres på forskellige måder. Han kaldte den her beskrevne model for Peirce-modellen efter den amerikanske logiker C.S. Peirce.
Til trods for Peirce-modellens æstetiske kvaliteter er den på ingen måde uproblematisk. Man bør især bemærke, at det ligger i tankegangen, at man ikke skal have noget begreb for simpel fremtid. Man kan tale om den mulige fremtid og om den nødvendige fremtid, men der kan ikke meningsfuldt tales om noget mellem de to fremtidsbegreber. Grunden til, at man ud fra Peirce-modellen vil regne udsagnet 'A udfører i morgen handlingen H' for falsk, er simpelthen, at dette udsagn regnes for ækvivalent med 'Det gælder nødvendigvis, at A i morgen udfører handlingen H'.
Ud over Peirce-modellen kan man introducere forgrenet tid efter Ockham-modellen og Leibniz-modellen.
Mere om:
A.N. Priors tidslogik
Priors 4 grader
Ockham-modellen
Leibniz-modellen
Tid i moderne filosofi mm. (oversigt)
Forgrenet tid efter Peirce-modellen, som indebærer, at de forskellige fremtidsmuligheder principielt antages at være ligeværdige, og at forestillingen om 'fremtiden' forstået som et bestemt forløb strengt taget ikke giver mening.