Galileis pendulur
Hvor veludførte solure end blev, var de ikke tilstrækkelige til at opfylde drømmen om det præcise ur. Hertil var det mere frugtbart at videreudvikle det mekaniske ur. I den forbindelse var konstruktionen af penduluret et afgørende gennembrud. Galilei (1564-1642) var en af de mest markante skikkelser i forbindelse med grundlæggelsen af den moderne mekanik. Hans forskellige undersøgelser fik bl.a. stor betydning for urets udvikling. Selv havde han intet tilfredsstillende ur til disposition. Når han skulle bruge en tidsmåler, måtte han i mange tilfælde ty til at tælle pulsslag. I 1590 bemærkede Galilei, at svingningstiden for et pendul er omtrent den samme, uanset udsvingets størrelse. Senere foreslog han, at man koblede pendulet til et urværk, som både skulle holde pendulet i gang og tælle dets svingninger. Klik for at se Galileis tegning og en rekonstruktion efter tegningen.


Renæssancens horologi (oversigt)




Galilei's idé til et pendulur.
Galilei's idé til et pendulur.