Renæssancens urmagere fandt på en række forbedringer inden for deres kunst. Bl.a. fik mekaniske stueure en vis udbredelse i perioden. Man arbejdede bl.a. med udviklingen af fjederure og transportable solure forsynet med kompas, ligesom man videreudviklede brændure (olielampe-ure) og sandure (timeglas). Mest markant er det imidlertid, at man fandt praktiske måder, hvorved man kunne udnytte Galileis ide til et pendulur. Her var det især Huygens, der spillede en rolle. Med hans forbedringer opnåede penduluret en meget høj grad af nøjagtighed (omkring 1 sekund pr. døgn). Huygens' pendulure blev meget vigtige for naturvidenskaben, f.eks. for Ole Rømers måling af lysets hastighed.

Mere om:

Det astronomiske ur i Bern

Brændure (olielampe-ure)

Solure forsynet med kompas

Sandure (timeglas)

Mekaniske stueure

Fjederure

Galileis ide til et pendulur

Model af Galileis pendulur

Huygens' pendulure

Huygens' brug af cykloideophæng