Bibelsk tidsregning
Datering spiller en stor rolle i Bibelen. Introduktionen af tidsregningen indgår i selve skabelsesberetningen:

Gud sagde: 'Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!'Og det skete ... (1. Mos. 1, 14-15)

På den måde bliver regnskabet med kalenderen i bibelsk sammenhæng en Gud-given opgave, som først og fremmest skal løses ved studier af himmellegemernes bevægelser. Et centralt element i kalenderen er højtiderne, som understreger tidsregningens forbindelse med gudstjenesten. Det bør tilføjes, at den jødiske kalender også indeholdt et ikke-astronomisk element, som er bevaret i den moderne kalender - nemlig ugen.

Mere om tid i Bibelen



Tiden rækkes til menneskene som gave. Illustration fra fransk manuskript fra det 14. århundrede.
Tiden rækkes til menneskene som gave. Illustration fra fransk manuskript fra det 14. århundrede.