Før jeg blev født - mens jeg endnu
var et foster - vidste du om mig; mine livsdage var fastsat, endnu
inden de var begyndt. Gud, hvor forunderligt at være med i
dine endeløse tanker - talløse som strandens sand!
(Fra Salme 139, en salme af David.)
Et abstrakt tidsbegreb findes ikke direkte udtrykt i de ældste
skrifter i Bibelen, hvor man ganske vist kunne referere til
tidsenheder (år, måneder, dage). I det hele taget er
bibelsk tidsregning (kalenderen) bestemt et studium
værd.
Der findes ikke direkte beskrivelser af ure i Bibelen, men dog et
enkelt sted en omtale af et solur, nemlig i beretningen om Ezekias
(2. Kongebog kap. 20).
Først senere introduceres et egentligt tidsbegreb. De ord for
tid, som benyttes i de bibelske tekster, henviser i mange
tilfælde til indhold, kvalitet og hensigt. Udtryk som
'trængselstid', 'sørgetid', 'uvidenhedens tider'
forekommer hyppigt. Man kan også henvise til udtryk som' alle
mine tider' og 'alle mine dage', der nøje sammenknytter det
enkelte menneske med dets levetid, dets livsdage (jf. Salme 90).
Den nøje forbindelse mellem 'tid' og 'indhold' kan f.eks.
understreges med den berømte tekst fra Prædikerens Bog
kap. 3.
I Det Nye Testamente introduceres to begreber om det tidslige,
nemlig kronos og kairos.
Mange steder sættes selve Guds væsen i relation til
tiden. Gud er Gud i tid og evighed.
Læs mere ved at 'klikke'videre her:
Bibelsk tidsregning (kalenderen)
Kronos og kairos
Gud i tid og evighed
Bibeltekster om tid på hverdags-dansk:
Ezekias (2. Kongebog kap. 20)
Salme 90
Prædikerens Bog kap. 3
Tiden i antik filosofi mv. (oversigt)
Tid i antik litteratur (oversigt)