2. Kongebog kap. 20 vers 1-11
Kong Ezekias blev imidlertid alvorligt syg
og lå for døden; da besøgte profeten Esajas ham.
»Gør regnskabet op og bered dig på at dø!«
sagde Esajas til ham, »for Herren siger, du ikke bliver rask
igen.«
2 Da vendte Ezekias sit ansigt mod væggen.
3 »åh Herre,« tryglede han, »husk dog på,
hvordan jeg altid har bestræbt mig på at adlyde dig og
behage dig i alt, hvad jeg har foretaget mig...« Så
brød han sammen i gråd.
4 Men før Esajas var ude af paladsets gård, talte Herren
til ham igen.
5 »Gå tilbage til Ezekias, folkets leder,« sagde
han, »og sig til ham, at Herren, hans forfar Davids Gud, har
hørt hans bøn og set hans tårer. Jeg vil helbrede
ham, så han om tre dage kan stå op og gå ind i
templet!
6 Jeg vil give ham endnu 15 år at leve i, og jeg vil frelse
både ham og denne by fra assyrerkongen - for min egen
æres skyld og for min tjener Davids skyld.«
7 Derefter sørgede Esajas for, at man kogte nogle tørrede
figner og smurte grøden ud over bylden; og kongen kom
sig!
8 Forinden, mens kong Ezekias endnu var syg, skete følgende
episode: Ezekias sagde til Esajas: »Gør et mirakel! Jeg
vil nemlig gerne med sikkerhed vide, at Herren virkelig vil
helbrede mig, så jeg kan vende tilbage til templet om tre
dage!«
9 »Godt,« svarede Esajas, »Herren vil give dig et
tegn! Hvad foretrækker du - at soluret går ti streger
frem eller ti streger tilbage?«
10 »Siden stregerne normalt går frem, vil jeg
foretrække, de gør det modsatte,« sagde
Ezekias.
»Lad skyggen gå ti streger tilbage!«
11 Da bad Esajas Herren om at gøre, som kongen havde bedt om;
og Herren lod soluret gå ti streger tilbage på Akaz'
solur!
Fra'Bogen - Hele Bibelen på Hverdagsdansk', Forlaget
Scandinavia 1992.
Mere om tid i Bibelen