Herre, du har været vor bolig fra
slægt til slægt. Endnu før bjergene blev skabt og
jorden formet, var du til. Du er en Gud uden begyndelse og ende. Du
taler - og mennesket bliver igen til støv.
Tusinde år er for dig som dagen i går; de er som en
time.
Vi føres frem af tidens strøm og forgår snart som en
drøm.
Vi ligner græsset, som er grønt om morgenen, men
høstet og vissent før aftenens skygger falder.
Vi går til under din vrede, vi skælver under din
harme.
Du breder vore skjulte synder ud og ser alt, som det er.
Det er ikke underligt, at årene slæber sig afsted - at
vore dage er fulde af klage.
Du har givet os et livsspand på 70 år, og nogle lever
måske til de er 80.
Men årenes sum er sorg og smerte; de flyver afsted, og snart
er vi borte.
Hvem kender styrken i din vrede? Hvem af os kan frygte dig, som vi
burde?
Lær os at tælle vore dage, så vi bruger den kostbare
tid.
Kom, Herre, og velsign os! Hvor længe skal vi endnu vente?
Vend din vrede bort fra os!
Fyld os hver morgen med din trofaste kærlighed, så vi kan
synge og glæde os hele vort liv!
Lad glæden, du giver os, svare til de lidelser, vi har
været igennem;
lad de onde år blive afløst af gode år.
Lad dine tjenere opleve dine undere, så vore børn kan se
din herlighed.
Må Herren vor Guds velvilje være over os, så han
giver os lykke i alt vort arbejde.
Fra 'Bogen - Hele Bibelen på Hverdagsdansk', Forlaget
Scandinavia 1992.
Mere om tid i Bibelen