Beretningen om kong Ezekias fra det Gamle Testamente, som var truet af døden, men som på sin bøn fik 15 år ekstra af Gud, er smukt illustreret i et engelsk middelalderhåndskrift. Her er det tydeligvis antaget, at uret i teksten er vandur.

Tiden bliver dog i middelalderen ikke bare set som noget negativt (en trussel om ødelæggelse, tab, sygdom og død), men tiden opfattes også som noget positivt (en gave, en mulighed, en oplevelse). Figuren her illustrerer tiden som en gave til mennesket fra Gud. I en anden illustration udtrykkes samme tanke, idet man måske her oven i købet kan sige, at kunstneren har søgt at illustrere, at det til syvende og sidst er Gud, der (be)styrer tidens gang.

Tiden og dens måling er et udtryk for visdom og indsigt, dvs. at tiden på én gang udtrykkes i Guds indsigtsfulde plan med menneskene og i det menneskelige intellekts formåen.


Middelalderlige billeder om tid (oversigt)