Middelalderen frembragte nogle ure, som må karakteriseres som gigantiske mesterværker. Man kan fremhæve de imponerende astronomiske ure i Strasbourg, Prag og Lund. I alle tre tilfælde er der tale om værker fra middelalderen, som forsøger at samle tidens gang på himlen og på jorden. På den måde udstråler begge disse værker en bestemt kosmologi, ifølge hvilken hele verden opfattes som et urværk. Herunder ses det astronomiske ur i Prag.

Ved at vise verdens og tidens gang som et kompliceret mekanisk system i et urværk fik man præsenteret en model af universets egen sindrige mekanik. På den måde kunne man vise hen til storheden i Guds skaberværk.

Uret i Prag afspejler ikke bare middelalderens astronomiske indsigt, men det viser også med forskellige kunstneriske udtryksmidler en hel del om den middelalderlige opfattelse af tiden som begreb og som livsvilkår. Det gælder den smukke repræsentation af årstiderne samt den kunstneriske fremstilling af sammenhængen mellem tiden og døden.

Ligesom i Strasbourg fortaltes det i Prag, at urets mester efter at have fuldendt sit værk fik stukket sine øjne ud af byens borgere, så han ikke kunne eftergøre sit værk i andre byer. Selv om den historie sikkert ikke har hold i virkeligheden, kan vi bruge den som indicium på disse byers stolthed over de mesterlige ure, således som det næsten kan fornemmes af middelalderbilleder af uret.

Det antages, at Prag-uret blev bygget ca. 1410, og at designeren bag dets konstruktion var Jan Ondrejuv, som var professor i astronomi ved universitetet i Prag.

Tid i middelalderlig kunst (oversigt)

Middelalderlig horologi (oversigt)