Det astronomiske ur i Lund
Middelalderen frembragte nogle ure, som må karakteriseres som majestætiske mesterværker. Man kan fremhæve det imponerende ur i Strasbourg, som stod færdigt i 1371, og det lige så flotte ur i Prag, som efter alt at dømme blev færdigbygget omkring 1410. I det danske område var man tidligt med på et sådant prestigebyggeri. Den tyske munk Conrad Dasypodius, som havde været med til at bygge uret i Strasbourg, fik til opgave at konstruere et stort astronomisk ur til Lunds domkirke (se billedet). Uret blev færdigt omkring 1380.

I sin konstruktion er det astronomiske ur i Lund et klart udtryk for Maria-kulten, som netop vandt frem i den periode. Maria er placeret på sin trone på urets mest centrale position. Når klokken er hel, går de vise mænd til tonerne af Susos 'In Dulci Jubilo' fra 1362 i procession til ære for Maria med Jesus-barnet.

Se diverse detaljer fra uret.
Se processionen.


Middelalderens horologi (oversigt)



Det store astronomiske ur i Lunds domkirke.
Det store astronomiske ur i Lunds domkirke.