Et af højdepunkterne i urets historie er opfindelsen af det mekaniske ur. Den tidligste beskrivelse af teknikken i et mekanisk ur i Europa stammer fra Giovanni Dondi (1365), men opdagelsen må givetvis være noget tidligere - sandsynligvis i slutningen af 1200-tallet, hvor man opfandt et hemværk, der fungerer ved en såkaldt spindelgang.

Urværk med spindelgang er både en meget enkel og en meget genial opfindelse. Figuren viser princippet. Tandhjulet - kaldet kronhjulet - drives af et arrangement af lodder og tovværk (ikke med på tegningen). Drejningen af kronhjulet hæmmes af spindelgangen, idet den svingende balance får den lodrette stang med de to tappe (spindelen) til at bremse bevægelsen af hjulet, så det kun kan dreje sig en tand for hver svingning. - Princippet i et spindelgangsur er på Steno Museet i Århus illustreret med en rekonstruktion, som kan ses ved at klikke her.

Det ældste spindelgangsur i verden, som endnu går, findes i domkirken i Salisbury i Syd-England. Det blev installeret i 1386 året før uret i Beauvais, som også går endnu, og som i øvrigt udværker sig med flotte dekorationer (se detaljerne øverst og nederst). Gennem senmiddelalderen blev denne form for mekanisk ur ret almindelig i Europa. Klokkeslættet kunne enten blive udtrykt ved hjælp af en viser eller ved hjælp af et klokkesystem, evt. ved en kombination af begge dele.


Middelalderlig horologi (oversigt)