I 1300-tallet blev der opført et astronomisk ur i Strasbourg,
som opnåede stor berømmelse som et af middelalderens
majestætiske mesterværker. Senere er uret flere gange
ombygget og udvidet på forskellig vis, således at det i
dag kunstnerisk og astronomisk set fremstår som et
renæssanceværk. Bl.a. blev uret ombygget, da det
kopernikanske verdensbillede slog igennem, hvilket bl.a. markeres
med et portræt af
Copernicus. Selve
urværket, som nu bruges, er fra det 19. århundrede.
Der blev udført to modeller af Strasbourg-uret. Modtageren af
den ene model var Pave Sixtus V. Den anden model kom til hertugen
på Gottorp Slot og senere til det danske kongehus.
Sidstnævnte model findes nu på Rosenborg Slot i
København.
Ligesom i Prag fortaltes det, at urets mester efter at have
fuldendt sit værk fik stukket sine øjne ud af byens
borgere, så han ikke kunne eftergøre sit værk i
andre byer. Selv om den historie sikkert ikke har hold i
virkeligheden, kan vi bruge den som indicium på disse byers
stolthed over de mesterlige ure.
Mere om Stasbourg-urets kunst
Middelalderens horologi (oversigt)