I Newtons fysik understreges, at tidspunkter og varigheder i forbindelse med konkrete fysiske forløb er matematiske størrelser, som kan gøres til genstand for præcis beregning. Alle begivenheder - også alle begivenheder i fremtiden - lader sig beregne, såfremt vi har et fuldstændigt kendskab til den nutidige tilstand til vor disposition.

Skoleeksemplet på sådanne beregninger vedrører planetbevægelserne. Hvis man til et givet tidspunkt kender samtlige planeters positioner og hastigheder, kan det i princippet lade sig gøre at forudberegne deres positioner og hastigheder til et vilkårligt tidspunkt i fremtiden. Gennem 1700- og 1800-tallet fik den klassiske mekanik en ganske særlig status som overordnet videnskabeligt ideal. Man forestillede sig på den baggrund, at enhver fremtidig udvikling i princippet kunne forudberegnes. I den forbindelse kom det præcise mekaniske ur til at stå som et eksempel med speciel forklaringskraft. Mennesket i sig selv blev også sammenlignet med et kompliceret ur. Ud fra den betragtning bliver der ikke plads til den frie vilje. Mennesket bliver i princippet lige så forudsigeligt som et urværk. (Måske er det sådanne tanker, som af og til fik urmagere til at benytte kvinder og mænd som modeller for deres værker.)

Den deterministiske opfattelse af mennesket slog aldrig for alvor igennem. For det første strider opfattelsen mod det kristne menneskesyn, som i de pågældende perioder havde stor betydning. For det andet havde den teknologiske udvikling siden opfindelsen af kompasset, bogtrykkerkunsten og krudtet gjort det svært at se, hvordan fremtiden skulle kunne ekstrapoleres fra fortiden. Helt nye muligheder og udfordringer var jo dukket op. Dermed blev idéen om forudberegnelighed nedtonet i den almindelige bevidsthed. I vort århundrede har det vist sig, at fysikken alligevel ikke stemmer med det deterministiske ideal. I den moderne kvantemekanik opererer man kun med sandsynligheder. Dermed får alle forudberegninger principielt set en anden karakter end den, som følger af den klassiske mekanik.


Tid i nyere naturvidenskab (oversigt)