Hovedskikkelsen i nyere tids naturvidenskab må siges at
være Isaac Newton (1642-1727), som grundlagde den klassiske
fysik. Den centrale idé i Newtons fysik var, at naturen kan
beskrives matematisk. Også tidsbegrebet blev sat ind i denne
matematiske ramme.
Newtons idé om beregnelighed i naturen førte til fornyede
overvejelser om determinisme og menneskesyn. Kan menneskets
fremtidige handlinger i princippet forudberegnes? Hvad med den frie
vilje i den forbindelse? Er mennesket i virkeligheden blot et
avanceret urværk?
Inden for botanikken finder vi faktisk i samme periode en
beslægtet tanke, som på meget konkret vis fremstiller
naturen som et urværk. Den store svenske naturforsker Carl von
Linné (1707-78) konstruerede nemlig et såkaldt
'blomster-ur', som kan opfattes som et udtryk for
regelmæssigheden i naturen.
Mere om:
Newtons fysik
Determinisme og menneskesyn
Linnés blomsterur
Begivenheder uden årsag