Bergson var optaget af det, som han kaldte 'det absolut rene
tidsforløb' i modsætning til tiden som numerisk
målelig størrelse dvs. den opfattelse af tiden, som er
gængs inden for fysikken, og som Bergson opfattede som en
rumliggørelse af tiden:
"Når jeg med øjnene følger den
bevægelse på urskiven af viseren, der svarer til
pendulets svingninger, måler jeg ikke tidsløbet,
således som man synes at tro; jeg måler kun
samtidigheder, hvilket er noget ganske andet. Uden for mig, i
rummet, er der aldrig mere end en enkelt viser- eller
pendulstilling, thi af de foregående stillinger er der intet
tilbage. I mit indre fortsættes der en organisationsproces
eller en proces, der består i, at bevidsthedstilstandene
gensidigt gennemtrænger hinanden, og i denne proces
består det virkelige tidsløb."
Bergson illustrerer den rene tidsforløb (eller: den rene varen) med henvisning til musikken:
"Den rene varen er den form, som successionen af vore bevidsthedstilstande antager, når Jeg'et lader sig selv leve, når det lader være med at gøre nogen adskillelse mellem den nærværende tilstand og de foregående tilstande. Til det formål behøver det ikke at hengive sig fuldt ud til den nærværende oplevelse eller idé, for så ville den netop ikke være vedvarende, tværtimod. Ydermere behøver det slet ikke at glemme dets tidligere tilstande. Det er tilstrækkeligt, at det, når det genkalder sig disse tilstande, ikke sætter dem ved siden af den aktuelle tilstand – som ét punkt ved siden af et andet –, men lader dem indgå i en organisk helhed, således som det sker, når vi erindrer os tonerne i en melodi, der ligesom smelter sammen – så at sige ind i hinanden. Må man ikke sige, at selv om disse toner følger efter hinanden, så opfatter vi dem dog i hinanden, og at deres totalitet kan sammenlignes med et levende væsen, hvis dele – selv om de er forskellige – gennemtrænger hinanden, netop fordi de er så tæt forbundne? [Henri Bergson: “Time and Free Will” (6th imp., 1950), p. 100; egen oversættelse.]
Tidslogikkens grundlægger,
A.N. Prior, delte Bergsons ønske om at se tiden ud fra Jeg'ets perspektiv, men var ikke tilfreds med Bergsons lidt dunkle tale. Han skrev:
"Jeg tror, at det er vigtigt, at folk, som ønsker klarhed og formalisering, ikke lægger studiet af tingenes basale strøm og forandring i hænderne på eksistentialister og Bergson-tilhængere og andre, som elsker mørke mere end lys, men at de træder ind i denne virkelighed af liv og tid, ikke for at ødelægge den, men for at få begreb om den ved hjælp af vore teknikker."
[A. N. Prior, upubliceret note, Prior’s Nachlass, www.priorstudies.org.]
Tid i filosofi mm.: 1800-1950